Spørgsmål og svar om ManagerBold
Det vigtigste om spillet samlet ét sted. Mangler du et svar, så skriv til os via knappen i appen.
Vil du i gang med det samme? Læs om Superliga Manager eller se, hvordan du opretter en liga.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er ManagerBold?
ManagerBold er et dansk manager-spil til Superligaen og Premier League. Du sammensætter et hold på 11 spillere, handler mellem runderne og konkurrerer i private ligaer med venner, familie og kolleger.
Hvad koster det at spille?
Det er gratis at starte. Du skal ikke bruge betalingskort for at oprette et hold.
Hvordan sammensætter jeg mit hold?
Du vælger 11 spillere og en formation inden for et startbudget på 50.000.000 kr. Du må højst have 3 spillere fra samme klub i Superligaen. Du kan bruge Auto-udfyld som startpunkt og derefter rette på holdet.
Hvad gør kaptajnen?
Kaptajnen giver dobbelt værditilvækst. Vælger du en spiller i form, der starter inde, kan det rykke dig mange pladser op på én runde.
Hvad er transfergebyret?
Når du køber en spiller, koster det 1 % af spillerens værdi. Gebyret trækkes først, når du afslutter handlen, så du kan prøve forskellige opstillinger, uden at det koster noget undervejs.
Hvornår lukker handlen?
Handlen lukker, før den første kamp i runden starter, og åbner igen, når runden er færdigspillet. Tidspunktet står øverst på siden Mit hold.
Hvordan opretter jeg en liga med mine venner?
Opret et hold, opret en liga og del dit personlige link på WhatsApp, SMS eller mail. Alle, der trykker på linket, kommer direkte ind i ligaen.
Kan min virksomhed få en firmaliga?
Ja. I kan få en privat liga, hvor afdelinger og lokationer dyster mod hinanden, og som kun er for jeres medarbejdere. Læs mere på siden om firmaliga.
Hvilke turneringer kan jeg spille?
Du kan spille Superligaen og Premier League i sæsonen 2026/27 med samme login. VM Manager 2026 er afsluttet og ligger som arkiv under Min konto.
Er ManagerBold tilknyttet Superligaen eller Premier League?
Nej. ManagerBold er et uafhængigt spil og er ikke tilknyttet eller støttet af Superligaen, Premier League eller nogen klub. Klubnavne bruges kun til at beskrive de rigtige kampe.
Hvad er håneretten?
Det er vores ord for det sidste ord i gruppechatten: Vinder du ligaen, har du håneretten.